Anne Marker
Vedvarende optaget af at gøre det bedre sammen med andre.
Med mange års ledelseserfaring i rygsækken
Med mange års ledelseserfaring i rygsækken opsagde jeg i 2022 mit skolelederjob og tog et sabbatår. En livsbegivenhed år forinden, viste mig vejen til et sabbatår med rejser og maratonløb. Det har været vidunderligt. Det var min første pause i et langt uddannelses- og karriere forløb. Hold nu op, hvor er jeg blevet klogere på vigtigheden af pauser. Den indsigt deler jeg gerne. Med den stadig stigende levealder skal vi bidrage til arbejdsmarkedet i mange år. Det kræver små og store pauser.
Mod er en del af mit DNA og mod har været en del af mit skoleleder-værdiggrundlag for både børn og voksne. Mod til at turde, at ville, at gøre, at udvikle og forandre. Mod til at lave fejl.
Jeg har blik for at analysere organisationer og samspillet mellem de mennesker, der danner organisationen. Blik for sammenhænge og bevægelsen mellem helheder, detaljer og strategier.
Jeg er optaget af, hvordan relationer kan bevæge vores læring og trivsel på alle niveauer og hvor afgørende ledelse egentlig er. Ledelse på alle niveauer.
Jeg er gået ud og ind af ledelse og undervisning siden 1998 og har bidraget der, hvor jeg har oplevet at kunne gøre en forskel, hvor jeg har kunnet give og få (lære nyt). Jeg er vedvarende optaget af udvikling, hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre muligheder for at alle kan deltage, trives og lære, og hvordan vi gør det i et inkluderende fællesskab.
Jeg har nu indrettet mig som selvstændig og omsætter mine praksis-ledelseskompetencer og livserfaringer. Jeg står på et solidt teoretisk grundlag – for sparring og coaching af ledere samt stresscoaching og rådgivning af ledere, medarbejdere og organisationer.
Uddannelser:
- Certificeret Stresscoach- og rådgiver v/ Erhvervspsykolog Majken Matzau
- Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner v/Århus universitet og CBS
- Diplom: Konflikthåndtering som kulturkompetence v/DPU
- Diplom: Sociale og psykiske vanskeligheder v/DPU
- Ledelse af forandringsprocesser v/Handelshøjskolen
- Grunduddannelse i ledelse v/Den kommunal højskole i Grenaa
- Læreruddannelsen