Skriv til mig

Stress coaching og rådgivning

Anne Marker

Stress coaching og – rådgivning

Stress kan ramme alle

Stress kan ramme alle og stress er en sund reaktion på ubalance.

Du kan sagtens være i kortvarig stress-tilstand, det er den længerevarende overbelastning, der er farlig. Du skal tænke på stress-belastninger ligesom på træning eller hårdt fysisk arbejde. Der skal ro, pauser og restitution til mellem belastningerne.

Stressfaktorer kan være ligefra store livsbegivenheder som skilsmisser og dødsfald til manglende pausekultur, afbrydelser og forstyrrelser og uklare rammer på arbejdspladsen.

Stresssignaler er bl.a.

Hjertebanken

trykken for brystet

søvnløshed

spændinger i kroppen

hyppige infektioner

sårbarhed overfor kritik

utilstrækkelighedsfølelse

irritabilitet

vrede

dårlig hukommelse

træthed

øget/mindsket indtagelse af mad og stimulanser

grådlabilitet

konflikter på arbejdspladsen

øget sygefravær mm.

Der er mange myter om stress og mange handler særligt om, at det er en bestemt type menneske, der får stress. Det er ikke sandt. Alle kan få stress.

Er dit liv i ubalance og føler du dig overbelastet, så vil jeg anbefale dig at få hjælp.

 

Hos mig får du et individuelt forløb, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation. Jeg arbejder ud fra det hele menneske, og derfor taler vi om dit hele liv og afdækker personlige- og arbejdsmæssige situationer, hvor du mærker stress.

Jeg bliver din personlige stressrådgiver og hjælper dig trygt og sikkert igennem hele processen, så du igen kan gå styrket ud i verdenen.

 

Indholdet i forløbet:

  • Ved første samtale vurderer jeg din belastningsgrad og lægger en handlingsplan med prognose for dit forløb samt konkrete vejledninger til dig.
  • Jeg rådgiver dig i forhold til din arbejdsplads og håndtering af evt. sygemelding samt kontakt til din læge. Ved sygemelding rådgiver jeg om en forventet indslusningplan, som du kan præsentere for din arbejdsplads, når du langsomt er klar til at vende tilbage. 
  • Jeg støtter dig i hele forløbet – og jeg ved, at der er faser, hvor du kan have særligt brug for hjælp til ikke at “falde i igen” og ryge ind i stressspiralen.
  • Jeg giver dig viden om stress og hvad den gør ved os. Samt viden om, hvad der fremmer og hæmmer stress på arbejdspladsen og i vores hele liv.
  • Når du begynder at have genvundet balancen kan vi sammen være undersøgende på de overbevisninger og mønstre, som skal ændres og erstattes af nye, så du kan få nye handlingsstrategier i livet.

Jeg coacher først, når du er klar til udvikling. Indtil da rådgiver jeg dig i, hvad du konkret skal gøre.

Hvis du har brug for hjælp, der ligger udenfor mit kompetencefelt, så guider jeg dig videre til relevante fagpersoner.

Privatliv
Anne Marker

Nødvendige cookies